Whistleblower-
ordningen
1. FORMÅL
Formålet med at indføre en whistleblower-ordning er, at CleanTech Danmark A/S ønsker at have et aktivt redskab til at kunne forebygge og opdage alvorlige økonomiske og kriminelle forhold og konflikter på arbejdspladsen. Med vores ordning, er det muligt at rette henvendelse anonymt til ledelsen med kritisable forhold. Dette kan være forhold som ledergruppen ikke er opmærksom på.
Ordningen er tilgængelig for alle ansatte i CleanTech Danmark A/S.
Det er vigtigt for CleanTech Danmark A/S at fremhæve, at en whistleblower ikke er en stikker, men derimod en loyal person, som ønsker ordentlighed. CleanTech Danmark A/S sikrer at medarbejdere, som indberetter via ordningen, ikke møder repressalier.
2. ANVENDELSESOMRÅDE
Det understreges at whistleblower-ordningen kun er beregnet til at håndtere alvorlige forhold. Derfor er der en række situationer, som man ikke kan indberette til ordningen – også selvom der kan være tale om brud på interne regler, kodeks for god opførsel og lignende. Det kan f.eks. dreje sig om mobning, samarbejdsvanskeligheder, inkompetence, fravær, overtrædelser af retningslinjer for f.eks. rygning, brug af firmabil osv. Sådanne forhold skal meldes som normalt til nærmeste leder.
3. INDBERETNING TIL WHISTLEBLOWER-ORDNINGEN
Du kan foretage din indberetning anonymt, men vi foretrækker, at du oplyser dit navn og andre kontaktoplysninger. Hvis du oplyser hvem du er, har vi mulighed for at vende tilbage til dig med uddybende spørgsmål, hvis der er behov for det.
4. HÅNDTERING AF INDBERETNING
Da indberetninger ofte vedrører personfølsomme oplysninger og der kan være involverede, som vi ikke kan videregive oplysninger om, kan vi ikke give en individuel tilbagemelding på din indberetning. Dette gælder, uanset om du er anonym eller ej. Men du kan være sikker på, at vi tager din henvendelse alvorligt og undersøger den grundigt indenfor de lovmæssige rammer. Hvis vi vurderer, at det er nødvendigt i den konkrete henvendelse, vil vi inddrage vores juridiske samarbejdspartnere.